Herlev Taekwondo er landets bedste klub
Klubbens udøvere vinder 12 DM-guldmedaljer og bliver igen kåret til Danmarks bedste klubhold.
Atten DM-medaljer ud af atten mulige
Ved weekendens Danmarksmesterskaber, stillede Herlev Taekwondo Klub op i 18 discipliner og det resulterede i intet mindre end 18 DM-medaljer til den lokale Taekwondo klub. Af de 18 DM-medaljer, blev det til imponerende 12 DM-guld, 4 sølv og 2 bronzemedaljer. Ved Mesterskabernes afslutning, blev Danmarks bedste klub kåret – og igen i år blev det Herlev Taekwondo Klub der tog den prestigefyldte hæder; endda med dobbelt så mange medaljepoint som nummer 2.
Ikke overraskende, viser klubbens landsholdselite vejen og vinder guld i hele 10 A-klasser, der er det højeste nationale og internationale konkurrenceniveau, hvor det blev til flere Individuelle DM-guldmedaljer, samt guld i både Pair og team. De to sidste DM-guldmedaljer blev vundet i Cadet C – og særligt bemærkelsesværdigt udelukkende af udøvere der fortsat konkurrerer i klasser under 15 år.
Herlevs DM-medaljevindere: Jørn Christian Andersen (Individuel), Lene Marie Kjær (Individuel + Team), Charlotte Pedersen (Individuel + Pair + Team), Benjamin Hellegaard Harder (Individuel + Pair), Mikkel Wellejus Dybæk (Individuel), Amalie Petersen (Individuel + Team), Isabella Wu Xia (Team), Joachim Falk (Individuel), Isaac Rask Drube (Individuel + Pair + Team), Emma Au Nguyen (Individuel + Pair), Theodor Bodekær Villadsen (Individuel + Team) og Elias Au Nguyen (Individuel + Team).
#guldvindesihverdagen
#talentererfremtidenselit
